Overordnet

?

Hvilken enhed er mit barn?

Hos KFUM spejderne er spejderne inddelt efter klassetrin:

  • Ulve: 2.-3. klasse
  • Juniorspejdere: 4.-5. klasse
  • Tropspejdere: 6.-8. klasse
  • Seniorspejdere: 9.klasse til 17 år
  • Klan/Rover: 18+

?

Hvornår er der spejdermøde?

Alle enhederne har møde i løbet af ugen. Familiespejderne mødes én gang om måneden i en weekend.

I særlige tilfælde kan mødetidspunkterne for enheden være ændret en enkelt uge. Tjek programmet under enhedens side for at være sikker.

?

Hvor kan jeg følge med?

Vi poster på vores Facebook side og eller instagram.

?

Hvem er KFUM-spejderne?

KFUM-spejdernes officielle hjemmeside kan du læse meget mere om, hvad KFUM-spejderne står for og vores vinkel på spejderarbejdet.

?

Hvad laver man som spejder?

Som spejder laver man alt det, du tænker spejderarbejde er – og alt muligt andet. Vi arbejder i små grupper/bander/patruljer i enhederne og har fokus på samarbejde, udfordringer og gode oplevelser.

Du kan læse om vores vision og strategi på KFUM-Spejdernes hjemmeside lige her.

Grej/udstyr

?

Er der noget påkrævet udstyr for at være spejder?

Som udgangspunkt nej. Vi håber at du/dit barn har lyst til at anskaffe et tørklæde og gerne en uniform, som mærker kan sys på. Det kan fx være gode fødselsdags- eller juleønsker.

?

Hvor skal mærkerne sidde?

Du kan altid spørge din spejderleder, men der er også en guide lige her.

?

Hvor køber jeg en uniform?

Hvis du er heldig har vi en brugt liggende i hytten, du kan købe. Du er velkommen til at  kigge forbi lederne og spørge. Du kan også lave et opslag på vores facebook gruppe, hvor både tidligere og nuværende spejdere og spejderforældre er medlem. Nye uniformer kan købes her.

?

Må mit barn få kniv/dolk?

Spejderne tager normalt knivbevis som ulve, hvorefter de gerne må  have egen kniv, såfremt I mener det er forsvarligt.  Starter dit barn til spejder som junior eller derefter, er det op til den enkelte leder at bestemme hvornår barnet er klar, da der er nogle sikkerhedsregler som skal gennemgås.

Forældre til en spejder

?

Hvilke forpligtelser har jeg når mit barn er spejder?

Det vigtigste er, at du melder afbud hvis du/dit barn ikke kan deltage en tirsdag. Gerne senest dagen før, så lederne kan tilpasse programmet, og ikke står og venter på spejderen til mødet.

Vi tror på at hvis vi løfter i flok, kan vi meget mere. Derfor skal hver spejderfamilie melde sig til to arbejdsopgaver pr. år. Det kan fx være vores to årlige arbejdsdage, dele sogneblade ud eller hjælpe til det årlige cykelløb.

?

Generalforsamling

Hver februar holder gruppebestyrelsen en generalforsamling, hvor alle forældre er meget velkomne. Gruppelederen giver en beretning om året i gruppen, og vi snakker om planerne for det næste år, økonomi og hvad der ellers er interesse for. Derudover er der valg til gruppebestyrelsen. Man kan sagtens deltage uden at stille op. 

?

Jeg vil gerne være med i gruppebestyrelsen

Fantastisk. Du er meget velkommen til at kontakte vores formand på mail for at høre mere.

Spejderarrangementer

?

Hvor tilmelder jeg mit barn?

Alle vores arrangementer oprettes på Medlemsservice (samme sted, som I betaler kontingent).

?

Årlige ture

Hos de små enheder (familespejdere, bævere, ulve) er årets sommerlejr den helt store tur. Derudover er de større enheder oftest på en weekendtur i efteråret og en i foråret. Du kan finde oversigten i enhedens halvårsprogram. 

Uniform og mærker

Om uniformen

Når vi går i vores spejderuniform, er det blandt andet for at symbolisere, at vi er en del af et større fællesskab, der bærer en uniform magen til vores egen. Ved KFUM-Spejderne består uniformen af den grønne skjorte og det røde tørklæde, og vi har den på, når vi er til det ugentlige møde i spejderhytten, på ture, til arrangementer uden for spejderhytten samt til andagter og gudstjenester.

Vores uniform fås i fire udgaver: En børnemodel, en figursyet kvindemodel, en figursyet herremodel og en unisex-model til voksne, der er helt lige i snittet. Alle modellerne består af en uniformsskjorte og en fleece. Fleecen kan lynes på, når det er koldt, og af igen når solen skinner.

Der også to officielle uniformstørklæder: Et klassisk, rødt, trekantet tørklæde med grafik fra vores logo, som kommer i to størrelser. Desuden er der et stort, vævet, rødt tørklæde med kvaster. Begge tørklæder er til både drenge og piger i alle aldre.

Besøg butikken her 

KFUM-Spejderne har redesignet alle basismærker til uniformen. Det gælder alt fra gruppenavn og enhedsmærker til kursusmærker. 
Derfor behøver du ikke flytte nogle af dine gamle mærker over på din nye uniform, når du får den. For der kommer en masse nye mærker. 

I denne uniformsvejledning kan du blandt andet se, hvor du kan placere mærkerne på din nye uniform. Der er også vejledning til, hvordan du officielt kan bære din uniform. Vejledningen kan du se her.

Download vejledningen her

Uniformvejledning
Foto: Frederik Dahl Kehlet
Uniformvejledning
Foto: Frederik Dahl Kehlet
Menu